Blockchain tvinger os til at tænke i nye forretningsgange
Blockchain kan vende op og ned på den måde, vi er vant til at tænke forretning på. Med blockchain er det teknologien, der danner afsæt for udviklingen af nye tjenester, fortæller Simon Ousager.
En ny digital økonomisk virkelighed. Det er, hvad blockchain-teknologien har potentiale til at skabe. For kort sagt giver teknologien mulighed for, at to parter kan handle værdier med hinanden, uden at der er behov for verificering af en tredjepart. Og netop tredjeparter gør transaktioner både tidskrævende, dyre og centralt styrede.
Bitcoin var den første decentrale blockchain med mulighed for hurtig og direkte overførsel af værdi over internettet.
“Med Bitcoin-systemet har du en infrastruktur, som kører uafhængigt af, hvad brugerne tænker og gør. Det er fundamentalt anderledes end den måde, vi er vant til at bygge systemer på,” siger Simon Ousager, der er selvstændig konsulent i Paradigm Consult, hvor han står for uddannelser, foredrag og analyser af digital valuta – herunder Bitcoin.
“Finanssektoren tager i dag afsæt i, hvilke aktører og interesser deres systemer skal tilgodese, og hvordan de kan integreres med myndigheder og lovkrav. Det er en klassisk, langsommelig måde at bygge systemer på. Med Bitcoin er modellen vendt på hovedet: systemet kan lave x-antal transaktioner i sekundet, du har en sikkerhed, der er garanteret af en mining-proces, og en stor mængde tillid til systemet. På dén platform bygger du dine tjenester,” siger Simon Ousager.
Compliance som software
Derfor er det interessant at følge med i, hvilke tjenester der bliver bygget ovenpå et decentralt system, “der bare virker.” For værdioverførsel gennem Bitcoin er både afhængig af børsernes price discovery, brokers; købmænd, som gør det muligt, at almindelige mennesker med et kreditkort kan købe Bitcoins, en vis likviditet og en vis størrelse ordrebøger i systemet.
Blockchain kan også udfordre de traditionelle systemer på compliance-området, som i dag udgør en hastigt voksende udgift for banker og kunder. For eksempel når nye kunder skal have baggrundstjek, når mistænkelige transaktioner skal indrapporteres, eller når modtagere af udenlandske overførsler skal identificeres for at sikre, at de ikke er involverede i hvidvask.
“Med blockchain har du pludselig mulighed for at bygge compliance-laget som software ovenpå teknologien. Softwaren identificerer forskellige wallets på blockchainen, netop fordi det er offentlig information. Det er normalt en kompliceret proces, der kræver manuelle ressourcer,” siger Simon Ousager.
Ved at programmere direkte til teknologien frem for til bankerne bliver der åbnet op for, at virksomheder kan bevæge sig ind på betalingsområdet, uden at de overtræder loven, og uden at de behøver at have mange millioner og store banker i ryggen, understreger han.
Den decentrale styrke
Det er svært præcist at definere blockchain i dag. Udtrykket beskrev i udgangspunktet en specifik teknologi; det skete med lanceringen af den første usecase, Bitcoin, i 2009. Her blev teknologien – løst oversat – beskrevet som en gruppe transaktioner i en blok fusioneret med 10 minutters intensive computerberegninger.
De 10 minutter er den eneste ‘objektive’ måde for en computer at forstå tid på; den ved ikke, hvad klokken er, men den kan verificere, at visse beregninger tager en vis mængde tid at løse. Derfor var det første navn på teknologien også kaldet ‘timechain’.
Transaktionerne af værdi – i dette tilfælde Bitcoins – er sat matematisk sammen, og kan løses, når man sætter en computer til at regne på de arbitrære regnestykker. Regnestykkerne bliver sat sammen i en kæde, og den ‘rigtige’ kæde er altid den med flest beregninger bag sig. Øvelsen kaldes også mining; en minedriftslignende proces, hvor computeren bryder nye Bitcoins. Systemet bygger på, at man til enhver tid ved, hvor mange Bitcoins der er i omløb, og at mængden øges regelmæssigt efter en fast forskrift.
“Styrken ved Bitcoin er, at alle altid har kunnet deltage i netværket. Ingen centrale spillere kan modificere listen af transaktioner. På den måde er det en blanding af teknologi og spilteori, der holder systemet kørende,” siger Simon Ousager.
Han mener dog, at blockchain med tiden – og i takt med den stigende popularitet – er blevet et udvandet begreb:
“Netop fordi teknologien fra start var vagt defineret, er den blevet ekstremt hypet. Mange har pitchet forretningsmodeller og projekter baseret på blockchain-teknologi uden at forstå eller definere, hvad den egentlig er. Det betyder, at blockchain i dag er alt og ingenting,” siger Simon Ousager.
Smarte kontrakter
En anden udbredt platform til blockchain-prototyper er Ethereum, hvor man blandt andet kan afvikle såkaldte ‘smarte kontrakter’. Her definerer brugerne selv hvilke betingelser ved en kontrakt, som skal være opfyldt, før en aftale kan eksekveres. Alt udføres ved hjælp af koder og potentielt uden en styrende, central instans.
“På den måde er der ingen modpartsrisiko. Kontraktens parter behøver ikke at kende hinanden, for af koden fremgår det, hvad der betinger handlen. Det kan være en bruger, der eksempelvis sælger en koncertbillet med en smart kontrakt. Her vil den ene part automatisk modtage billetten, mens den anden automatisk modtager betaling i digital valuta,” siger Simon Ousager.
Lignende smarte kontrakter er spået en vigtig fremtid i den finansielle verden, blandt andet til handel med værdipapirer.
Hypet og på retræte
Blockchain-trenden har især slået igennem indenfor den finansielle sektor. En række it-virksomheder har været hurtige til at tilbyde tekniske løsninger til bankerne, som har en naturlig interesse i smarte valutatransaktionssystemer.
Blandt de første var it-virksomheden Ripple Labs, der udviklede en decentral ledger og egen kryptovaluta. Men efter kort tid på markedet modtog virksomheden en stor bøde for ikke at have indarbejdet fyldestgørende know-your-customer-regler (KYC) i systemet. Og i dag markedsfører Ripple Labs sig ikke længere på blockchain-teknologi.
Et konsortium af banker og finansielle institutioner – R3 CEV – annoncerede også for nogle år siden, at de ville skabe blockchain-prototyper og udvikle fælles projekter for bankerne på blockchain. I dag er deres hjemmeside stort set renset for referencer til teknologien.
“Finanssektoren blev tiltrukket af at kunne lave transaktioner i realtid eller med ganske kort forsinkelse. Det er i sig selv revolutionerende. Men de oprindelige karakteristika ved teknologien, som handler om decentralisering, transparens (blockchain-software er Open Source, og data er offentligt, red.) og fraværet af censurering, er ikke en del af de it-systemer, som blev udviklet til finanssektoren,” siger Simon Ousager.
Og det er der en god forklaring på, mener han:
“Bankerne er ikke interesserede i, at teknologien er for decentral – eller at alle kan følge med i enhver transaktion. Og endelig har de en interesse i, at historikken kan ændres, da fejl kan opstå, eller myndigheder kan kræve ændringer i databasen,” siger han.
Pseudokode
Udviklingen af teknologien befinder sig endnu i en meget tidlig fase. Derfor tvivler Simon Ousager på, at man er klar til at bygge produktionsklare blockchain-platforme, da der stadig hersker usikkerhed om, hvad teknologien er, og hvordan brancher og virksomheder skal samarbejde om den. Han mener, at det nu er it-branchens opgave at facilitere diskussionen om blockchains muligheder:
“Blockchain tvinger os til at tænke business logic som koder. Alle de processer, der er i virksomheder som know-your-customer-regler, compliance-lag, samarbejder med andre virksomheder m.m., kan tænkes ind som noget, der kan programmeres. Netop dér ser jeg et kæmpe potentiale,” siger han.
Blå bog:
Navn: Simon Ousager
Alder: 30 år
Arbejde: Selvstændig konsulent i Paradigm Consult og udvikler compliance værktøjer til Bitcoin. Har de seneste 4 år beskæftiget sig med Blockchain teknologi.
