Error loading MacroEngine script (file: ) Se på mig - hvem er jeg - emagine.dk

Se på mig - hvem er jeg

KonsulentNyt handler denne gang om Open Source – og hvad er mere oplagt end at tale med én af ProData Consults garvede konsulenter, der netop lægger sine kræfter der. Samtidig er Jimmy Jeppesen en atypisk størrelse. Han investerer en mængde megabytes i kundepleje og har sit helt eget viewpoint på sin rolle.

Vi mødte ham i Herlev, 200 meter fra den lejlighed, som han er næsten færdig med at renovere. Rød i kinderne efter et døgn på de svenske løjper. Uden de to store muskelhunde, der er hans tro følgesvende og uden tid til undervisning i Kick-boksning, der er Jimmys store passion, blev det til en snak om forskellen imellem det at være ansat og medarbejdende konsulent.

Min løbebane startede ret underligt. Egentlig ville jeg være simultan-tolk. For at styrke mit sprog havde jeg derfor valgt at arbejde et år i USA som au-pair. Som mand i et så typisk tøse-job blev det anbefalet at arbejde med børn, og jeg brugte derfor et år i en dag-institution som ufaglært pædagogmedhjælper. Fedt at få løn for at ’krudte’ knægte af, spille fodbold og lege.

I Boston indrullerede jeg på et højniveau engelsk-kursus. Det var den sværeste eksamen jeg nogen sinde har deltaget i. Tilbage i Danmark knækkede jeg nok halsen en smule mht. det tyske og skiftede derfor mit uddannelsessigte til IT/engelsk. IT havde jeg haft som interesse allerede som barn. Det var dengang ret sjovt at pille ved de computerspil, jeg havde til min rådighed.

Siden 98 har jeg haft min egen virksomhed. En enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg lavede mindre hjemmesider. Det var et godt koncept. Jeg tjente penge og lærte en masse. En dag fik jeg tilbud om at blive en slags udvikler for Tele2. Det handlede om hjemmeside, kunde- og supportsystemer og jeg fik virkelig muligheden for at bruge mine IT-kundskaber og min sans for forretningsgange.

Fastansat eller konsulent?

Jeg endte som fastansat. Det var ikke ren lykke, men på daværende tidspunkt en nødvendighed. Jeg havde haft så travlt, at jeg ikke kunne afsætte den fornødne tid til at skabe nye kundekontakter, så de fleste af mine æg lå hos én kunde, og min risikospredning var ikke helt optimal.

Problemet var, at det ikke rigtig fungerer for mig, at være fastansat. Det siger mig ikke så meget. Det bliver et arbejde, hvor man for meget bliver betragtet som en resource. Og så er det svært at skabe den rigtige respekt omkring ens person. Der er ikke nogen, der forholder sig til, at man en dag måske ikke er der, og det bliver hurtigt kedeligt i længden.

Da jeg så blev ’hentet’ af ProData til en konsulentjob, tror jeg, at det stod klart, at jeg ikke er den klassiske nørd, der lidt tyk og med en Cola i hånden affinder sig med en plads i kode-hjørnet.

Det er vigtigt for mig, at fungere aktivt som medarbejdende konsulent i en virksomhed, ikke ansat. Jeg er et helt menneske, der rummer mange facetter. Jeg har selvfølgelig min faglige kompetence at byde på, men også så meget andet. Overvejelsen gik selvfølgelig på at kunne skabe mig en defineret plads, samtidig med at kreere en arbejdssituation, hvor udfordringerne og forpligtelserne er korrekt afvejede.

Skriv dig selv ind i historien

Derfor lægger jeg en ære i at blive betragtet og opfattet som en person, et menneske, og ikke blot én, der får løst en stramt defineret opgave til tiden. Jeg fungerede derfor også som ulønnet kick-bokser coach for kundens ansatte i en periode. Vi havde det super sjovt og fik også lært hinanden af kende på et helt andet plan. Senere arrangerede jeg, og var med til at betale for, en teambuilding dag, hvor vi klarede en klatrevæg. Jeg mener at vide, at arrangementet var et særsyn. Men det var vigtigt for mig. Jeg vil ikke ende som den konsulent, man let kan udskifte, fordi jeg alene bliver defineret i kraft af mine tekniske færdigheder. Kunden skal helst betragte mig som en medarbejdende resource. I den sammenhæng kommer jeg til at tænke på Martin Schmidt, der jo stillede op til Prodata Consults julearrangement. Han er filminstruktør. I en snak jeg havde med ham, da jeg hjalp en kammerat med lidt speciel-effekts til et job (vi lavede skudhuller, bomber og brandslukning), fortalte Martin mig, at det er op til skuespillerne selv, at skrive sig ind, eller ud af en tv-serie. Det kunne jeg virkelig bruge til en masse. Hvis du er ’likeable’, så skriver du dig selv ind i de næste afsnit. Hvis du er ’not’, så er du ’yt’. Jeg gør, hvad jeg kan, ud over mit reelle faglige output, for at være ’likeable’.

Jeg er autodidakt som de fleste Open Source-specialister. Det handler mest om et specielt mind-set. Og det startede allerede i mine helt unge dage, hvor jeg ikke kunne komme overens med at sidde og opfinde det samme, som så mange andre. Hvorfor spilde tiden på det? Det er kedsommeligt og ofte dyrt for din kunde. Hellere Google sig frem, finde løsninger på nettet, som du med held kan arbejde videre med. Dermed ikke være sagt at jeg er ’religiøs’ Open Source-freak. Det handler rigtig langt hen ad vejen om, at finde de rigtige løsninger.

Spagetti-koder 

I den forbindelse er det også blevet et omdrejningspunkt for mig at programmere gennemskueligt. Og jeg holder ikke mine kort tæt ind til kroppen. Når du laver et virkelig kryptisk og svært gennemskueligt stykke arbejde, så er det sandsynligvis for at gøre dig selv uundværlig. Men hvorfor det? Når fejlen så opstår, så hænger du selv på den, og har samtidig gjort livet surt for både dine kolleger og din arbejdsplads. Og i parentes bemærket opstår fejlene altid fredag klokken 16:00. Jeg vil meget hellere levere smidige, gennemtænkte løsninger, der arbejder for alle og fungerer på alle planer. Jeg glæder mig over, at der findes så meget frit tilgængeligt teknologi der muliggør, at jeg kan lægge mine kræfter i noget spændende, der gavner mange. Og så lægger jeg en ære i ikke at bygge et stort komplekst monster, som det kun er mig, der kan forstå. Det handler om at være effektiv, retlinet og hygiejnisk i sin metode.

Hey Babe!

Mit livssyn fremgår vel tydeligt på nuværende tidspunkt. Som slutreplik vil jeg tilføje at jeg har haft stor glæde af mit BABE-tiltag.

BABE står for ’become a better employee’. Jeg har taget initiativ til en skematisk evaluering af mig selv som konsulent og medarbejdende resource hos min kunde. De tilbagemeldinger jeg får, bruger jeg aktivt og konstruktivt. Samtidig tydeliggør jeg hver uge en slags ’battleplan’, altså hvad jeg arbejder på, og hvornår. Den gennemsigtighed, det har skabt, giver arbejdsro, respekt og forståelse for mig og min indsats og forhindrer enhver misforståelse.

Min rolle som konsulet for ProData Consult passer mig strålende for nærværende. Min kunde er glad for mig. Jeg yder en god indsats og har fundet min plads i virksomheden. På sigt holder det jo ikke at sælge timer. Det minder mig om et hotel. Du lejer værelser ud – og når alle værelserne er bookede, så stopper festen. Jeg vil hellere starte med at lægge nogle flere værelser til, ansætte medarbejdere, og slutte med at have skabt noget velfungerende software, der er til glæde for mange. Så får jeg også tid til at arbejde med mennesker. Glæder mig til at kunne gøre en forskel for fx unge, der trænger til at rodfæste sig, brænde noget krudt af og bevæge sig i nogle sunde retninger.

Her duggede vinduerne i Herlev. Jimmy skulle lufte hunde, løbe og tilbage til gipsvægge og i øvrigt være frisk til endnu en dag som ProData konsulent i Sverige, defineret som et helt, medarbejdende menneske.