Error loading MacroEngine script (file: ) IT i en globaliseret verden - emagine.dk

IT i en globaliseret verden

I en globaliseret verden er virksomheder i stand til at dele arbejdsopgaverne op og lægge opgaverne dér, hvor man kan få de dygtigste medarbejdere til den bedste pris. Hvilke udfordringer giver det IT-branchen i Danmark? Hvordan udnytter danske IT-konsulenter bedst denne udvikling? Disse og mange andre spørgsmål vil direktøren 

Hvorfor er IT så vigtigt? 

Baggrunden for at jeg har fokuseret så meget på IT er, at IT er utroligt værdiskabende. Kigger vi på tal fra både Europa og USA, så er IT årsagen til en produktivitetsstigning på mellem 30-50%. En metodeundersøgelse viser, at virksomheder, der integrerede IT op mod deres leverandører og deres kunder havde en værdistigning på 15-20%! IT-konsulenterne ved det godt, men den brede befolkning erkender ligesom ikke, hvor vigtigt det er med IT. 

I Globaliseringsrådet argumenterede  jeg rigtig meget for IT. Det er ikke, at nogen er imod det eller er skeptiske og siger, at IT ikke er vigtigt. Men der er ofte en tøven overfor det og spørgsmål om, hvor hurtigt man skal gå frem og om, hvad der er vigtigt, samt hvorfor skal vi satse mere på IT. ProDatas konsulenter ser sikkert dagligt, at den måde, man kan sætte strøm på processerne på gør, at der hurtigt bliver nogle konkurrencefordele, hvilket er grunden til, at de har så travlt i de virksomheder, der har erkendt det. Og det budskab kunne man godt bringe videre ud. Har vi ikke nok konsulenter, får vi problemer med at skaffe nok arbejdspladser herhjemme, fordi de jobs flytter. Der er jo mange, der ved noget om IT, specielt i det gamle Østeuropa og i Inden. Så her er vores globale udfordring. 

Hvad er den største udfordring for IT-branchen i dag?

For at tage et eksempel fra min egen verden, så har vi i vores udviklingsafdeling i Vedbæk, (Microsoft Development Center Copenhagen), 900 mennesker, som sidder og udvikler Dynamics produkterne (dem der i gamle dage hed Axapta og Navision). Vi har løbende svært ved at rekruttere nok medarbejdere og løser problemet ved at rekruttere fra hele Nordeuropa, men af og til må vi lægge arbejdsopgaverne enten i hovedkvartet i Seattle eller i Bangalore i Indien. Ud fra Microsofts betragtning er dette helt i orden, men ud fra en dansk betragtning er det lidt trist, at vi ikke er i stand til at levere de kandidater, der skal til, for at vi kan videreudvikle vores produkter her i landet.  

Andre virksomheder er også er i stand til at lægge sig dér, hvor de dygtigste medarbejdere til den bedste pris er. Og det betyder noget for Danmark, for har vi dygtige folk her og nok af dem, så vil der være flere arbejdsopgaver, vi kan trække til Danmark. Men mangler vi kandidater og folk med videregående uddannelser, så vil opgaverne forblive i udlandet og danske virksomheder vil lægge sig dér, hvor den gode arbejdskraft er.  

Danmark er ikke i stand til at give tilstrækkelig mange en videregående uddannelse i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er en udfordring, der skal løses – desværre bliver den det ikke  overnight. Så her må vi ind og påvirke de unge, måske allerede i folkeskolen, til at tage en videregående uddannelse og sikre, at der er nok, der tager en uddannelse inden for de naturvidenskabelige fag – som fx. IT. VI skal altså overbevise de unge om, at en IT uddannelse giver mulighed for et attraktivt job! 

Kapacitetsproblemerne på IT uddannelserne er af mindre betydning. Der er måske ikke bevilget nok penge til forskning inden for de områder, men jeg mener, at det primært er et attraktivitetsproblem! Dvs. at de unge har ikke lyst til at læse IT, matematik eller læse til fysik. Det ser kedeligt ud, og vi gør i virksomhederne ikke nok for at vise, at det faktisk kan være spændende. Og så længe vi ikke gør det, så foretrækker de unge måske nogle andre uddannelser.

I folkeskolen kunne tilgang til IT-værktøjerne blive bedre, og mange lærere kunne blive bedre til at integrere IT i undervisningen. Og så tror jeg også, man skal fortælle de unge om erhvervsmulighederne på en mere malende og beskrivende måde. For hvis folk tror, man skal sidde 40 år bag en skærm, når man får en IT uddannelse, så er der måske ikke så mange, der synes, det lyder spændende! 

Man kunne give de unge bedre muligheder for at komme og prøve at programmere, om det nu er en spillemaskine eller en PC eller noget helt tredje. Når jeg spørger folk i branchen i dag, hvordan de kom til at interessere sig for IT, så er svaret fra mange af dem, at det skete igennem en eller anden programmerings-aha-oplevelse. Der er sikkert også mange ProData konsulenter, som kan nikke genkendende til dette. 

Det er jo ikke, at de unge i dag er IT-illitterære; de er jo verdensmestre på både spillemaskiner og PC’er og andet. Men hvis de aldrig får mulighed for også at komme bag det hele og programmere noget, så får de måske ikke den aha-oplevelse med at finde ud af, at de også kan lave noget med computeren – det er ikke kun et værktøj. 

Der bliver dog gjort nogle gode tiltag! En af vores partnere lavede et arrangement med undervisning i 3 dage i efterårsferien, hvor ungerne kunne lære noget HTML programmering. Og det var måske en idé, man kunne bære ud i andre virksomheder. Jeg tror også, man skal få ungdomsskolerne engagerede, eller få Eksperimentariet til at lave arrangementer med programmeringsundervisning.  Der er en lang række programmeringsværktøjer for folk, som ikke har prøvet det før, fx. Kids Program Language. Vi har også selv noget indenfor vores spillemaskine XBOX XNA. Den er lige kommet i en ekspresudgave, som er en væsentlig lettere udgave at bruge. Bare de unge får færden af det, så skal de unge nok selv forstå at komme videre og brænde for det. 

Studiemiljøerne skal også gøre noget. Der er i dag 11 uddannelsessteder, hvor man kan tage en videregående uddannelse indenfor IT i Danmark. De er først nu begyndt at snakke sammen om, hvad de kan gøre for at gøre studiet mere attraktivt, fordi de kan se at den samlede tilmelding til deres studier er faldende. 

Og så skal man som branche gøre noget for at vise, at det er et spændende fag. For eksempel arrangerer IT-Branchen en IT-nat den 17. januar, 2007, hvor man får mulighed for at komme bag kulisserne i de danske IT-virksomheder. Jeg håber, at der er mange virksomheder, som vil være med til at slå dørene op og vise både børn og forældre, at det er spændende at arbejde indenfor IT- branchen. 

Hvad er status på globalisering i dag?

Det er jo en løbende udvikling. Vi har jo altid været globaliseret. Englænderne, portugiserne og spaniolerne har sejlet rundt om jorden og bragt nye fødevarer med hjem og nye metoder til at gøre det ene og det andet på. Så vi har altid været i en globaliseret udvikling. Den går måske nok hurtigere nu, fordi informationsteknologien inden for de sidste 10-15 år har muliggjort, at man geografisk kan arbejde meget opdelt. Det har givet mulighed for, at danske virksomheder kan flytte arbejdsopgaver ud, både til de nærmere områder altså Polen, Tjekkiet, og de andre østlande, men også helt ud til Indien og Kina. 

Virksomhederne har fået øjnene op for mulighederne i at sætte strøm på processerne, hvilket har betydet en større efterspørgsel på flere ressourcer til at lave og udføre IT-projekterne. Og det har så igen betydet, at behovet for kompetencer som projektledelse, sprog, kundeforståelse, evnen til at kommunikere internt og med kunder og leverandører, og evnen til at kunne gå fra forretningsprocesser til IT-projekter er blevet endnu større. Og det har givet nogle store muligheder for danske IT-konsulenter, for de er typisk gode til sådan noget. 

Hvordan ser du på udviklingen indenfor globaliseringen? Hvordan ser markedet ud om fx 5-10 år? 

Det vil jo fortsætte, som vi ser det i øjeblikket, hvor hver enkelt virksomhed vil prøve at optimere sin omsætning og finde ud af, hvor i verden de med fordel kan lave de forskellige dele og udføre de forskellige processer i virksomheden, uanset om det er en udviklingsproces, marketing, design, afsætning osv. De vil være mere og mere tilbøjelige til at lægge arbejdsopgaver de steder, hvor det er mest optimalt for virksomheden, mht. kunden, viden, erfaring og bundne omkostninger. Det vil for konsulentbranchen betyde, at der vil ske en yderligere globalisering hen imod, at virksomheder og konsulenter vil specialisere sig mere og mere og arbejde på tværs af geografiske grænser, som tidligere holdt én tilbage. Og derved vil de konsulenter, der er i stand til at skærpe deres viden inden for en branche eller inden for et speciale, være i stigende højere kurs på tværs af de geografiske grænser. Generalisterne vil måske få det sværere, i hvert tilfælde på det danske marked, hvor der typisk er relativt høje omkostninger, og hvor virksomheder vil søge generalister andre steder. 

Har du gode råd til danske IT-konsulenter mht. at sikre sig en plads på markedet både i og udenfor Danmark fremover? 

Jeg tror ikke, det holder at være middelgod til en masse ting. Jeg tror på specialisering, på kompetenceudvikling, samt projektlederkompetencer. Og så er det vigtigt at være proaktiv og innovativ, forstået på den måde, at de ting en konsulent kan mestre, må være under stadig udvikling. 

Jeg var inde og give en tale for dimittenderne på IT-universitetet for kort tid siden. Jeg citerede en fyr, der hedder Alvin Toffler  som er fremtidsforsker og forfatter. “The illiterates of the 21st century will not be those who cannot read and write, but those who cannot learn, unlearn and relearn.” Altså fordi man har taget en uddannelse eller nogle certificeringer, så er man ikke færdig – det er jo en livslang læring – og det er vigtigt. Det kan måske nok være en udfordring for konsulenten, hvis man både skal indpasse sin personlige faglige udvikling samtidig med, at man passer sit arbejde hos kunderne. 

Og så skal konsulenten være et stærkt bindeled mellem selve forretningen og IT og have evnen til at forstå, formidle og kommunikere mellem de to led, da de typisk består af folk, der kommer fra vidt forskellige verdener. 

For eksempel er de brancher i Danmark, der typisk efterspørger IT, nogle af de store brancher, der måske traditionelt ikke har været så tæt på IT. Det kan være fødevare/landbrug, transport, sundhed, bygge/anlæg, energi og offentlig forvaltning. De vil efterspørge konsulenter med det formål at få omsat deres arbejdsgange og processer til IT. Og her vil de konsulenter, der har et forretningsmæssigt kendskab til disse sektorer stå stærkt, da det er en disciplin, som jeg tror vil være i meget høj kurs. Det vil selvfølgelig også være i høj kurs at kunne projektledelse og samarbejde på tværs med underleverandører, fx. i de gamle østlande, Indien eller Kina. 

Så sprog, kommunikationsevner og et højt fagligt niveau, som til stadighed bliver videreudviklet, er vigtigt. Samt evnen til at forstå forretningen i de forskellige brancher.

Hvad er efter din mening danske IT-konsulenters fordele i forhold til udenlandske IT-konsulenter?

Eftersom vi kommer fra et lille land og et mindre sprogområde, så har vi traditionelt en relativ åbenhed overfor andre kulturer og andre måder at gøre tingene på. Vi er traditionelt også relativt pragmatiske og uhøjtidelige, og det gør, at vi som udgangspunkt har en god indgang til at indgå et samarbejde internationalt. Hvis vi så også har sprogkundskaberne og de faglige egenskaber, så mener jeg, at danske IT-konsulenter står relativt godt rustet til at indgå et fagligt samarbejde på tværs af landegrænser for at udvikle projekter. 

Er danske IT-konsulenter eftertragtede på det internationale marked? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej - hvordan kan de gøre sig mere eftertragtede? 

Jeg mener, vi har en god stilling. Jeg ved ikke, om vi er mere eftertragtede … - vi er jo typisk i konkurrence med andre, mindre sprog og kulturområder. Finnerne er meget internationale og hollænderne og svenskerne også. Så det er ikke fordi, vi er alene omkring det her. Men blandt dem mener jeg, vi også står fornuftigt. Og vi har en fordel overfor folk, der kommer fra et meget større sprogområde som fx. Frankrig, England, Tyskland og USA, fordi man typisk har et meget større hjemmemarked der og måske ikke er helt så åben overfor andre måder at gøre tingene på. 

Hvilke udfordringer mener du, at danske IT-konsulenter står overfor i fremtiden?

Udfordringen her er det danske lønningsniveau og omkostningsniveau, fordi vi er suverænt de dyreste sammenlignet med en række lande; det er vel kun England, USA og en række af de nordligste europæiske lande, der er på samme omkostningsniveau, som vi er. Og skal man holde det lønningsnivau og stadig vise ”value for money”, så skal man som konsulent være ret skarp. 

Hvordan forestiller du dig fremtidens IT-konsulent? Hvilke grundlæggende kompetencer har han eller hun?

Konsulenten er specialist, har sprogkundskaber, gode samarbejdsevner og kommunikationsevner og projektledelseskompetencer.