Error loading MacroEngine script (file: ) Frisk pust eller dinosaurus-støv - emagine.dk

Frisk pust eller dinosaurus-støv

Med en række spørgsmål under armen og en forventning om at få nogle gode guldkorn med hjem troppede KonsulentNyts udsending op hos kvinden bag en af landets stærkeste IT-afdelinger. Til daglig leder hun over 250 konsulenter i den interne konsulentafdeling, Consultancy Services, og er ansvarlig for at stille de rette faglige kompetencer til rådighed for koncernens forskellige forretnings- og IT-udviklingsprojekter. 

På visitkortet står der afdelingsdirektør i Danske Bank. Navnet er Charlotte Arnvig og med mere end 29 års erfaring i IT-branchen, har hun om nogen en mening om, hvad konsulenter skal kunne, og hvad der måtte kræves af dem i fremtiden.

Hvad skal freelance IT-konsulenter efter din mening stræbe imod eller forbedre for at give værdi til det danske erhvervsliv? 

De sidste par år har konsulenterne haft rigtig meget at lave. Der har været stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, hvilket har resulteret i, at mange konsulenter har opprioriteret arbejdet og er gået fra det ene projekt til det andet i en lang årrække. De har dermed nedprioriteret tid til at uddanne sig. Det er jeg begyndt at kunne se konsekvensen af nu, hvor nogle konsulenter mangler opdateringer på de nye udviklingsværktøjer, nye modelleringsværktøjer og nye metoder. 

Det er og bliver et vigtigt parameter at forbedre ens uddannelsesniveau, ens sprogkundskaber og samarbejdsevner. Det bekymrer mig lidt, hvis der er ubalance mellem uddannelse og produktion, for så er konsulenterne ikke nær så attraktive. De bliver jo heller ikke yngre med tiden. Faktisk er gennemsnitsalderen steget blandt de danske freelance-konsulenter, og hvis de ikke sikrer sig ny viden, bliver deres muligheder for jobs mindre. Så de er nødt til at lægge sig i selen mht. opdateringer, uddannelse, certificeringer, sprogkundskaber, samarbejdsevner osv., hvis de skal blive ved med at være attraktive for det danske erhvervsliv. De skulle jo nødigt gå hen at blive dinosaurer i teknologien eller indskrænke deres niche og deres arbejdsfelt. En anden ting, der er vigtig, er, at de kan sætte sig ind i nye ting lynhurtigt. Hvis en konsulent har været mange år et bestemt sted, er han/hun jo ikke rigtigt en konsulent længere, men mere en medarbejder. Hvis man har arbejdet det samme sted i 6-8 år og arbejdet på en bestemt måde, så er den muskel, der bruges til at lære noget nyt, ved at være slidt. Så hvis jeg ser en konsulent med et CV, som bærer præg af, at han har været ude som konsulent 2 gange á 8 år – så bliver han valgt fra. 

Vi bruger konsulenter som vores skaleringsmuskel, og derfor vil vi rigtig gerne have konsulenter, der har arbejdet mange forskellige steder. Konsulenterne er med til at inspirere os. Men hvis de er det samme sted i mange år, så inspirerer de ikke en dyt – så lærer vi ikke noget af dem. Netop det, at konsulenterne kommer med erfaringer andre steder fra, er deres styrke. Det, at konsulenterne får set nye vinkler på tingene et andet sted fra, giver også os noget information og viden og giver de der nye friske pust ind i vores forretning. 

Generelt er konsulenterne bare dygtige, men jeg er begyndt at se nogle konsulenter, som har svært ved at omstille sig til nye ting – fx bare sådan en ting som, at alle skal kunne tale og skrive flydende engelsk for at være i vores organisation – det er en udfordring. Det er igen det der med, at hvis man ikke får investeret lidt i sig selv, så kan det godt være, man tjener mange penge i det korte løb, men i det lange løb mister man sin attraktivitet som konsulent. Så kan konsulenten selvfølgelig søge fastansættelse. Men jeg tror egentlig ikke, jeg ville fastansætte sådan en person – for han/hun er jo lige så gammel som vores egne folk. Så ville jeg nok hellere investere i en yngre, som jeg selv kan uddanne og lære op. På sigt er det altså farligt ikke at tage det at arbejde med sig selv og sit CV alvorligt. 

Hvad mener du, freelance IT-konsulenter skal fokusere på for at blive ved med at være eftertragtede og sikre sig en plads på markedet i Danmark? 

Markedet er blevet bredere, idet de fleste virksomheder går ud over Danmarks grænser. Så hvorfor skal jeg tage en dansktalende konsulent frem for en indisk konsulent? 

Fordi de danske konsulenters fordel er, at de forstår den danske forretningsterminologi, og det kan udenlandske konsulenter ikke på kort sigt. Der er jo ikke nogen udenlandske konsulenter, der umiddelbart forstår fx realkreditforretningen. De danske konsulenter forstår vores kultur. Vi har stadigvæk masser af ting, der er skrevet på dansk. De er også gode til engelsk, og vores erfarne danske konsulenter er nogle rigtig gode teknologiske backmen – de er brede i deres profiler, hvor mange af de yngre er mere dybde-specialiserede. De ældre konsulenter, der har været mange år på markedet, har mere bredde og kan navigere. Det er det, de skal sælge sig på. Det er et væsentligt parameter. Og så skal de danske konsulenter se sig selv mere i mentor-rollen. De skal være gode til at samarbejde, kommunikere og være med til at lære den yngre generation op. 

Så hvis jeg skulle anbefale noget til de danske konsulenter, så ville det være, at de skulle få noget erfaring med undervisning. De skal være i stand til at formidle deres ideer og viden til mere uerfarne folk. De skal være i stand til at forstå og forholde sig til teknologiens muligheder i samspil med den forretning, de er hos. 

Hvordan ser du på udviklingen inden for certificering? Er det et ”nice to have” eller et ”must have” som freelance-konsulent? 

Langt hen ad vejen kan jeg se, at det begynder at blive et must have! Vi begynder at kigge på certificeringer, når vi tager projektledere og testmanagers ind. 

Certificeringer er en dejlig, objektiv måde at fjerne en hel masse holdninger til konsulenten, og hvem kan hvad og hvorfor. Derudover viser certificeringer også, at konsulenten har knoklet med sit CV. Lige nu er det faktisk sådan, at certificeringer kan være et parameter i sorteringsfasen ved rekruttering. Hvis jeg sidder med to CV’er, der er ens, så vil konsulenten med certificeringen altid lægge sig øverst. Og det er lidt ærgerligt, hvis konsulenterne er lige dygtige, når de agerer på gulvet, men konsulenter uden certificeringer når ikke engang at komme herind for at vise det. 

At en konsulent er certificeret viser også, at han har kompetence til at tilegne sig viden og tilegne sig stof. Det med at tage en manual og ræse den igennem, det gør man bare. De skal ikke starte med at sige: “Åh nej, hvorfor skal jeg det?” og “Sådan plejer jeg ikke at gøre!” Det er vigtigt, at en konsulent har en analytisk tilgang til materialet og er i stand til at sætte snuden i sporet, gå efter et mål og yde en indsats. Det er en værdifuld kompetence.

Hvordan forestiller du dig fremtidens IT-konsulent? Hvilke grundlæggende kompetencer har han eller hun? Både fagligt og personligt? 

Personligt skal de være dygtige til at kommunikere og være flydende både på dansk og engelsk. Det er der ingen tvivl om. Fagligt kommer det an på, hvor man er. Er man på mainframe, så er man faglig på mainfraime. Er man på Microsoft platform, så er man faglig der. Jeg tror ikke, man kan alt. De backmen, der kan alt, tror jeg, man vil se forsvinde lidt, fordi vores platforme er så komplekse. Jeg tror også, at vi vil se flere danske konsulenter i rollen som arkitekter. 

Hvis man sammenligner IT-branchen med de store succesfulde industrier i Danmark som f.eks. LEGO, Ecco sko, tøjindustrien etc., så er det, vi slår os fast på i Danmark, vores evne til innovation, nytænkning, udarbejdelse af strategier, ledelse og at kunne se ting i det store billede. Og ligesom disse industrier beholder den slags kompetencer i Danmark og outsourcer alt knoklearbejdet til udlandet, tror jeg, IT-branchen vil gøre det samme. Derfor tror jeg, at vi på sigt vil se flere danske konsulenter som arkitekter.

Hvis du skulle give de danske freelance IT-konsulenter et strategisk fingerpeg om, hvilken retning de bør bevæge sig i, eller hvad du gerne vil have dem til at være opmærksomme på, hvad skulle det så være? 

Uddannelse, certificering og det at arbejde på deres CV’er. Ikke arbejde for den kunde, de er på lige nu i flere år, men sørge for at få erfaring fra forskellige projekter hos forskellige kunder. Og så skal de passe på priserne. 

Men jeg vil gerne slutte af med at rose de danske konsulenter, fordi de om nogen tager meget ansvar og knokler igennem med vores egne folk. Danske konsulenter opfører sig som en del af gruppen – de har ikke det synspunkt, at der er ”mig” og ”dem”.  

De danske konsulenter er dygtige, de skal bare blive ved med at være det.